Seneste Nyt:
.
..
Her kan du melde dig til nyhedsbrevet. Når man melder sig til må man
gerne skrive om man vil på nyhedsbrevlisten.
Mail adr.: Info(a)godedanskefilm.dk erstat (a) med et
@
Det har jeg valgt at gøre for at
blive fri for de robotter der læser siden, og sender spammails.
TV 2 CHARLIE Torsdag 25. februar 2021 kl.20:00 Sjov i gaden
Dansk krimikomedie fra 1969
Godmodige, klodsede Peter Jensen bliver under et natligt, uinviteret besøg i en villa overrasket af en lille pige i natkjole, Winnie, som dog ikke ringer efter politiet, men i stedet kræver at blive reddet ud af sine skumle kidnapperes klør. Således bliver Peter og hans sambo, Erik, involveret i en sag om heroin til tusinder af kroner, som er gemt i pigens bamse, og en excentrisk forbryder kaldet 'Fløjten' er sammen med sine håndlangere yderst interesseret i at få fingre i det værdifulde tøjdyr. Samtidig er Erik meget bekymret for, hvad 'chefen' mon vil sige?
Medvirkende:Peter Jensen: Dirch Passer, Erik Rasmussen: Willy Rathnov og Fløjten: Ove Sprogøe.
Desuden medvirker:Winnie: Winnie Mortensen. Bagermester Jacobsen: Karl Stegger. Politichefen: Carl Ottosen. Faster Anna: Birgit Sadolin. Den falske faster Anna: Lotte Horne. Cykelbud: Claus Ryskjær. Fløjtens håndlangere: Kurt Andersen, Ernst Meyer og Arne Møller.
TV 2 CHARLIE Lørdag 27. februar 2021 kl.21:00 Olsen-banden på spanden
Dansk folkekomedie fra 1969.
Egon Olsen kommer ud af fængslet og er en helt ny mand. Han har lovet socialforsorgsaspiranten Bodil Hansen ikke længere at være kriminel, og så er han i øvrigt forgabt i den søde pige. Benny og Kjeld er temmelig skuffede, men vælger ligesom Egon at lade sig resocialisere ved at få fast arbejde. Da Olsen-banden beskyldes for et juveltyveri fra Nationalbanken, hvor de er rengøringsassistenter, må de imidlertid gå i aktion og forsøge at skaffe tyvekosterne, der er gemt i en cellokasse, tilbage fra de udenlandske storforbrydere. Dynamit Harry får også en finger med i spillet, alt imens den emsige kriminalassistent Mortensen indleder en hæsblæsende jagt på vores tre helte.
MedvirkendeEgon Olsen: Ove Sprogøe, Benny: Morten Grunwald og Kjeld: Poul Bundgaard.
Desuden medvirker:Bodil: Ghita Nørby. Dynamit Harry: Preben Kaas. Yvonne: Kirsten Walther. Børge: Jes Holtsø. Kriminalassistent Mortensen: Peter Steen. Politichefen: Poul Reichhardt. Tjener Hansen: Paul Hagen. K.O.R.S.-inspektør: Karl Stegger.
TV 2 CHARLIE Søndag 28 2021 kl.19:05 Piger til søs
Dansk lystspil fra 1977
De tre kække piger Vibsen, Magda og Irmgard er udkommanderet til fjernkendingskursus på Holmen i København, da gaster fra minelæggeren "Falster" inviterer dem ombord. Lige som de er kommet ombord lyder alarmen, og flådefartøjet står til søs med de tre ufrivillige blinde passagerer. Irmgard efterlader sit barn på kajen, men det får en ikke helt almindelig babysitter, nemlig den skøre Vasby. På båden får pigerne deres sag for, da de bliver nødt til at hjælpe med at hjælpe et polsk skib i havsnød!
Medvirkende:Vibsen: Helle Merete Sørensen, Magda: Ulla Jessen og Vasby: Dirch Passer.
Desuden medvirker:Irmgard: Marianne Tønsberg. Kaptajn: Karl Stegger. Juhl: Henning Jensen. Matros pamper: Ole Søltoft. Palle: Lille Palle. Otto Harboe: Søren Strømberg.
TV 2 CHARLIE Søndag 28. februar 2021 kl.21:45 Fløjtespilleren
Dansk komedie fra 2017
På en turné i Tyskland samler det omrejsende Cirkus Karla en ung mand op, som har mistet hukommelsen. Til gengæld kan han spille fløjte. Dette talent gør ham til stjernen i et nyt klovnenummer, som hitter stort hjemme i Danmark. En pige blandt publikum mener at genkende fløjtespilleren som sin tidligere forlovede - en flådeofficer, som blev meldt savnet efter en togulykke. Er det ham?
Medvirkende:Kurt/Martin Vest: Poul Reichhardt, Cirkusdirektør Karla: Helga Frier og Laurits 'Laust' Jeppesen: Peter Malberg.
Desuden medvirker:Bodil Nielsen: Grethe Holmer. Onkel Hans: Ib Schønberg. Frank Otto Munk: Ove Rud. René: Ib Mossin. Jack Hviid: Louis Miehe-Renard. Rosa 'Anita' Mogensen: Jeanne Darville.
Gode Danske Film
Anbefaler
Dating.dk - Find din NYE kæreste her!
|
Premiere
25.03.2021
MARCO EFFEKTEN
Medv:Ulrich Thomsen, Zaki Youssef, Sofie Torp, Anders Matthesen, Lisa Carlehed, Mads Reuther.
Thrilleren 'Marco effekten' er en ny film om politiets særlige indhed, Afdeling Q, baseret på Jussi Adler-Olsens femte bog i serien. Mere omtale af 'Marco effekten' følger...

Udgivet med tilladelse:
Premiere
15.04.2021
PAGTEN
Medv:Birthe Neumann, Anders Heinrichsen.
Filmen 'Pagten' handler om den aldrende litterære verdensstjerne Karen Blixen, der mødes med den unge digter Thorkild Bjørnvig. Det bliver et fatalt møde mellem to mennesker, som er i hver deres ende af både livet og karrieren. Mødet resulterer i en pagt, som kræver ufravigelig troskab fra Bjørnvigs side for så til gengæld at komme under vingerne hos geniet Blixen. En pagt, som bringer begge ud, hvor de ikke kan bunde og vender op og ned på deres liv. Mere omtale af 'Pagten' følger...

Udgivet med tilladelse:
Premiere
17.06.2021
BUSTER
Medv:Magnus Millang, Henning Jensen.
Familiefilmen 'Buster' handler om Bjarne Reuters legendariske og udødelige historie om den ukuelige anti-helt Buster. Buster Oregon Mortensen er en 11-årig dreng, der er fuld af kærlighed til livet og sine omgivelser. En ukuelig optimist, der nok ved at livet kan være hårdt, men blandt andet ved hjælp af trylleri og kærlighed går det nok! Han hjælper sin haltende lillesøster, sin far og sin mor og ikke mindst sin gamle ven Hr. Larsen, der også er en ”magiens mester”. Det har de to til fælles! Buster ga°r i en helt normal folkeskole, hvor han ved enhver given lejlighed underholder den ret ligeglade klasse med trylleshows. I denne sommerferie fa°r han chancen for at vise hele byen, hvad han kan pa° byens talentshow. Men Buster har mange jern i ilden, han er blevet forelsket i Joanna, hans bedste ven Hr. Larsens tilstand forværres, og hans familie har også brug for ham. Igen er det troen, håbet og kærligheden, der sejrer. Sådan er det nemlig i Buster

Udgivet med tilladelse:
Premiere
22.10.2020
MADKLUBBEN
Medv:Kirsten Olesen, Kirsten Lehfeldt, Stina Ekblad, Rasmus Botoft, Troels Lyby, Mia Lyhne.
I den danske komedie 'Madklubben' spiller Kirsten Olesen, Kirsten Lehfeldt og Stina Ekblad de tre veninder Marie, Vanja og Berling, der har kendt hinanden lige siden skoletiden. De tre kvinder er i deres livs efterår og slås med hver deres. Marie bliver forladt af sin mand juleaften, Berling er den evige single, som fornægter alder og lever det søde liv, mens Vanja lever i minderne om sin afdøde mand.Efter en turbulent tid hjemme i Danmark beslutter de at tage på madkursus til Syditalien. Rejsen bliver dog ikke helt den tur, de havde regnet med, og de hede sydlandske aftener byder på både flirt, jalousi og sandheder, der pludselig skal på bordet. Midt i virvaret opdager de tre dog, at livet har langt mere at byde på og at det aldrig er for sent.

Udgivet med tilladelse:
|